Hvad er en fugtalarm? En fugtalarm gør opmærksom på, hvornår der er risiko for høj fugtighed indenfor. Alarmen måler temperatur og/eller fugt, hvor den er monteret. Den analyserer konstant de målte niveauer og giver da besked, hvis den vurderer, at der er risiko for at opstå skader. En fugtalarm kan ligeledes fås, hvor den monteres på gulvet eller andre steder, hvor der kan være risiko for fugtskader. Der findes desuden forskellige former for fugtalarmer, herunder blandt andet akustiske fugtalarmer og alarmer med relækontakt. En akustisk fugtalarm udsender sit alarmsignal via en høj lyd. En fugtalarm med relækontakt kan blandt andet være tilkoble et overvågningssystem, så der sendes signal hertil i tilfælde af, at fugtigheden er for høj. Dette gør desuden, at det er nemt og hurtigt at opspore eventuelle lækager. Vi forhandler desuden også en tredje slags fugtalarm, der giver signal via en app på telefonen. Hvorfor er det vigtigt med en fugtalarm? Der er mange gode grunde til, hvorfor det er relevant at få installeret en fugtalarm. Fugtalarmer er desuden særligt relevante for både installatører og bygningsejere, der ønsker at sikre deres bygninger mod fugtskader. Mange virksomheder opbevarer følsomme oplysninger eller har rum, de ønsker at passe særligt på. Ligeledes er man i private hjem heller ikke interesseret i at få fugtskader, der kan beskadige konstruktioner og indbo. Vi ser ofte, at en fugtalarm bliver installeret i arkivrum, teknikrum eller krybekældre, eller at den monteres i forbindelse med installation af nye hårde hvidevarer. Vurdering af behov for fugtalarm Er du i tvivl om, om du har behov for en fugtalarm, eller ønsker du blot rådgivning til placeringen, eller hvilken type du bør vælge, tilbyder vi hos Automatikcentret kyndig rådgivning. Vi hjælper dig med at finde den rette komponent, så du kan fugtsikre din bygning.